University of Southern Denmark
-> Grammy story 3  Visual Interactive Syntax Learning  
Syddansk Universitet
 
 


3





3. Adverbialer: Om sted, tid og måde

"Jo, vi kan bytte rundt på det!" bemærkede Grammy. "Det kræver bare et lille to på engelsk og et til på dansk. Jeg har hørt, sådan nogle ord hedder præpositioner. Det er latin og betyder, at de bliver klistret foran på det, de skal lave om på, som her me og mig, hvor de gamle indirekte objekter så at sige får en præpositions-forklædning."


 
Give them to me!
Giv dem til mig!

"Er det kun når man får noget, at der bruges præpositioner?" spurgte Michael. "Lad os prøve at finde andre sætninger med præpositioner!"
 

Fiskene svømmer i søen (hvor?) 
Grammy kommer fra Afrika (hvorfra?)
I Danmark bor [der] mange hvide mennesker. (hvor?)
Til jul kommer bedsteforældrene (hvornår?) 
Man fælder træer med tænderne. (hvordan?) 

Det viser sig faktisk, at præpositioner kan bruges til en hel masse andre ting, og især til at fortælle hvor, hvornår og hvordan noget gøres eller sker. Men det er aldrig præpositionen alene der betyder noget, - præpositionerne er faktisk altid klistret "foran på noget".

"Men meningen synes at være ligesom hos adverbierne." sagde Grammy. "De bruges også til at fortælle hvordan og hvor og hvornår noget gøres. Jeg har lavet en side bagerst i mit adjektiv-hæfte."


Og han læste nogle ord op fra hæftet:

overalt, hurtigt, nu, aldrig, grundigt, borte, væk, gerne, her
Så, hvis præpositionerne og det-de-hænger-sammen-med opfører sig som adverbier, skal vi ikke sige, at de alle sammen fungerer som adverbialer, både adverbierne og præpositionsforbindelserne?" Det syntes alle var en god idé, og de lavede et nyt symbol til adverbialerne: .
 
Fiskene svømmer isøen (hvor?) 
Grammy kommer fraAfrika (hvorfra?)
IDanmark bor [der] mange hvide mennesker. (hvor?)
Tiljul kommer bedsteforældrene (hvornår?) 
(hvordan?) 
Man fælder træer med tænderne (hvordan?)

Men det er ikke altid, at man kan finde adverbier i stedet for præpositionsforbindelserne og spørge hvor, hvornår og hvordan. Som fx i det tidligere eksempel, hvor præpositionsforbindelsen til mig erstatter et indirekte objekt (giv mig det! - giv det til mig!). Ronja havde fundet flere spændende tilfælde:
 

Flodheste
tænker
altid
mad .
Flodføllet
skubbede
kådt
til sin mor.

Altid og kådt er gode nok, de har med tid (hvornår?) og måde (hvordan) at gøre, og må være et adverbial. Men på mad og til sin mor minder mere om til mig, der jo heller ikke er noget adverbial. Grammy havde igen løsningen: "Vi kalder det bare for objekt. Præpositionsobjekt!"

"God idé," bifaldt Michael. "Og fx ved den sidste sætning kan man jo se, hvor tilfældigt det er, om et objekt bare er et almindeligt objekt, eller får en præposition på næsen. På tysk hedder det nemlig:"


 
Das Nilfohlen
schubste
seine Mutter.

Helt uden præposition. Så lad os bruge kantede symboler for alle objekter, lige meget om de har en præposition eller ej!"

direkte objekt (som bliver ædt, i akkusativ) indirekte objekt (som får noget, i dativ)  præpositionsobjekt (som har en præposition, men fungerer som objekt, ikke som adverbial)
Grammy, Ronja og Michael legede resten af eftermiddagen sammen ved søen. De fandt et sted med et stykke sandstrand, og tegnede ord, billeder og symboler i sandet. Til sidst blev de trætte, og Ronja hentede sin cykel for at tage hjem. Men først inviterede hun dyreungerne til at besøge hende hjemme i skovriderhuset næste dag.

"Det er nemt, I skal bare følge åen et par kilometer, så kan I ikke undgå at se huset. Godt, I er vanddyr, - jeg fx skal cykle en kæmpe-omvej, fordi vejen ikke følger åen."

 


In order to continue using the Java applets, we recommend using Mozilla Firefox 52 ESR (32bit).
We are actively working on replacing all our Java with portable HTML5.


Copyright 1996-2017 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version