5





5. Grupper: Om flere ord på samme plads

Undervejs spurgte Michael: "Forstod du det med den fede mindreårige rengøringsassistent?"

"Nej," svarede Grammy, "Jeg synes ikke det lyder spor sjovt. Og så er det ikke til at finde ud af, hvad der egentlig er det rigtige prædikativ. Jeg mener, det er jo alt sammen ting man er, eller hvad - fed, mindreårig og rengøringsassistent?"


 
Han
er
fed  &
han
er
mindreårig  &
han
er
rengøringsassistent

"Jo, det kunne man da måske godt sige," sagde bæverungen og hoppede på en stor sten i åen, "Men fed og mindreårig er jo adjektiver, der godt kan lide at stå ved siden af et substantiv som rengøringsassistent. Så jeg tror, at prædikativet egentlig er ordet rengøringsassistent, der så får fed og mindreårig med på vognen. Samt artiklen en, måske."

Grammy prøvede også at finde en sten, men han var alt for stor. Så han lagde sig bare ned på den bløde åbund, med hovedet hvilende på en sten med rigtig meget mos på. "Du har ret," sagde han efter at have tænkt sig om. "fed og mindreårig hænger sammen med rengøringsassistent, uanset om der er tale om et prædikativ eller ej. Tag fx følgende sætninger, hvor ham rengøringsassistenten bliver subjekt eller objekt:"
 

En fed mindreårig rengøringsassistent
kom svømmende
ned ad åen.
Hajen
havde spist
en fed mindreårig rengøringsassistent.

Åen var ikke dyb her, og der lå mange sten i vandet, så bæverungen prøvede at hoppe videre fra sten til sten. Hvis der manglede en sten, stillede Grammy sig i midten med sin brede ryg, så Michael kunne bruge ham som hoppesten. Det var meget skægt og de nåede næsten hjem uden at snyde, dvs. uden at skyde mere en én "flodhestesten" ind mellem de rigtige sten.

Dyrene havde fundet ud af, at ord kan danne grupper, ved at ét hovedord "binder" et eller flere andre ord, og hiver dem med ind i den rolle hovedordet udfylder, fx som subjekt eller objekt. Man kunne også sige, at det er gruppen som helhed der er subjektet eller objektet. Grammatikerne kalder hovedordet i en gruppe for kerne (), og de andre ord for dependenter eller adled (<>), dvs. afhængige led.

En sætning kan indeholde mere end én gruppe, i princippet kan hvert led (hver plads) i sætningen udfyldes af enten et ord eller en gruppe. Man kan bruge understregning til at vise, hvilke ord der hører sammen i en gruppe, men hvis man også vil vise, hvad der er hvad indenfor gruppen, kan det være en god idé at tegne sætningen som et såkaldt sætningstræ:

I eksemplet ses en sætning med 3 led (). Her består subjektet () af en gruppe med 2 ord, kernen Grammy og dependenten lille. Subjektsprædikativet (), dvs. det som Grammy er, består også af en gruppe med 2 ord. Her er kernen træt og dependenten meget.

Grammy og Michael fik vist, hvordan man laver sætningstræer af bæverfaren, der godt kunne lide grammatik. "Hvis en bæver skal lære tysk, er det simpelthen nødvendigt med grammatik," sagde han. "Kun meget små menneskeunger kan lære ordentlig tysk uden at lære grammatik først. Derfor er alle tyske bævere gode til grammatik".

De lavede træerne ud af små grene, med nogle forskellige sten, muslinger og nødder som subjekter, objekter osv. Som kerner brugte de nogle gamle ølkapsler, bæverungen havde fundet efter en Skt. Hans-fest. Sætningens top blev markeret med to grene på tværs, og gruppernes top med én gren på tværs.

"Men hvordan kan man vide, hvad der er kernen i en gruppe?" spørger Grammy.


Michael havde et forslag: "Man skal bare tænke baglæns. Hvordan ville sætningen se ud hvis ordene ikke var blevet udvidet som gruppe? Man kan jo ikke sige Lille er meget, men derimod godt Grammy er træt. Så derfor er Grammy det egentlige subjekt, og træt det egentlige subjektsprædikativ. De er bare blevet udvidet med nogle dependenter."

"Vi prøver lige igen med rengøringsassistenten og ser, om det går," siger Grammy:


Og det gik rigtig fint. De fik en ny slags gruppe med lutter verber (havde spist), men også her kunne man nemt høre at Hajen spiste rengøringsassistenten lyder bedre end Hajen havde rengøringsassistenten.

"I aften laver vi et bål på stranden," foreslog bæverfaren. "Hvad siger I til det?"

"At det er nogle mærkelige grupper du har lavet der," svarede Grammy. "Jeg mener 'i aften' og 'på stranden'. Man kan jo ikke forenkle sætningen til noget fornuftigt:

'I laver vi et bål på.' 'Aften laver vi et bål stranden.'
Mens de diskuterede, kom Grammy's forældre plaskende, og flodhoppen havde en forklaring. "Det er på grund af præpositionerne," sagde hun. "Som fx. i og . Præpositioner danner nogle helt specielle grupper. Godt nok er det præpositionerne, der er kernen i gruppen, men de er ikke hovedordet. Betydningsmæssigt er hoveddelen nemlig snarere resten, altså aften og stranden." Flodhoppen havde ret, og fordi dependenterne bærer så megen betydning i en præpositionsgruppe, kalder man dem også for styrelse på dansk. Man kunne også sige, at der slet ingen kerne eller hoveddel er i gruppen, men at begge led, dvs. præpositionen og resten, er afhængige af hinanden. Normale grupper, dvs. grupper med en kerne, der kan erstatte hele gruppen, kalder man hypotagmer, men grupper hvor delene er gensidig afhængige hedder katatagmer.
Det var nemt for bæverfamilien at skaffe træ til bålet, de gnavede bare tilpas store småtræer af - det tog kun få minutter - og så kunne de stærke flodheste hjælpe med at slæbe træerne til stranden hvor bålet skulle være. Da de havde træ nok, ringede Grammy til Ronja for at høre om hun også ville være med, og det ville hun. "Godt, vi købte den mobiltelefon i lufthavnen," tænkte flodhestefaren ved sig selv. "Ungerne i dag kan slet ikke klare sig mere uden den slag"