1


Spil - Niveau 1: Ordklasser

Morfologi-spil
PaintBox


da, en, fr, de, grc, it, jpn, ja, la, ru, es

Paintbox er et roligt ordklassespil, hvor ordene males i forskellige farver afhængig af deres ordklasse. Farvetraditionen er inspireret af eksisterende skoletraditioner i flere europæiske lande, og er fælles for alle VISL-sprog. Paintbox anbefales som et af de første spil i undervisningsprogressionen, dels fordi man selv bestemmer tempoet, dels fordi spillet nemt kan begrænses til de ordklasser, der allerede er gennemgået i undervisningen.
ShootingGallery


da, en, fr, de, grc, it, jpn, ja, la, ru, es

Shooting gallery er et hurtigt ordklassespil, der fokuserer på een ordklasse ad gangen, der vælges tilfældigt ud af et brugerstyret sæt af kategorier. Ord med den rigtige ordklasse skal skydes ud af en rullende sætning. Spillet vil, ligesom Wordfall, typisk blive brugt efter Paintbox, men før Labyrinth. Spillet har fleksible niveauer, highscore og en evalueringsdel med mulighed for skræddersyede øvelser.
WordFall


da, en, fr, de, grc, it, jpn, ja, la, ru, es

Wordfall er et hurtigt ordklassespil, der fokuserer på flere ordklasser i samme sætning. Inspireret af Tetris (det eneste computerspil, der spilles af flere kvinder end mænd), guides ordbrikkerne ind i de korrekte orklassekasser. Spillet vil, ligesom Shooting gallery, typisk blive brugt efter Paintbox, men før Labyrinth. Spillet har fleksible niveauer, highscore samt en evalueringsdel med mulighed for skræddersyede øvelser.
Labyrinth


da, en, fr, de, grc, it, jpn, ja, la, ru, es

Labyrinth er VISL's hurtigste ordklassespil. Samtlige ordklasser skal kunne håndteres samtidigt og under tidspress for at kunne finde vej i labyrinten og undgå at blive ædt af spøgelset. Spillet er inspireret af Packman (der eneste computerspil, der ikke kun kan spilles af mænd, men også af Bornobo-aber). Spillet vil typisk være det sidste ordklassespil i et undervisningsforløb, og introduceres samtidigt med det første "kryds-og-bolle"-spil, Post office.