Næste dag, mens de plaskede op ad åen til skovriderboligen, funderede Grammy: "Hvad mon det er - en skovrider? Har du en idé, Michael? Tror du, han virkelig rider? Og i så fald, - bliver det på almindelige heste eller på flodheste?"
 

De fandt nemt huset, og Ronjas far og mor viste sig at være rare mennesker, selvom de også var ret hvide. De havde ryddet alle møbler ud af stuen og åbnet den franske altandør for at gøre plads til Grammy. "Eller for ikke at få vandskade af os våde dyr," hviskede bæverungen og rystede dråberne af sin hale.

Skovrideren havde fanget nogle fisk til Michael, og skovriderfruen havde plukket jordbær i haven, og Ronja havde bagt to lækre kager, som de spiste med masser af flødeskum. Til sidst var de alle så mætte, at de næsten kunne rulle rundt i den møbelfrie stue, men de besluttede hellere at rulle rundt udenfor, og Ronjas far spurgte: "Har I nogensinde set en planteskole?"

Det var der ingen af dyrene, der havde. "Kan planter gå i skole?" spurgte Grammy. "Hvis de ellers kunne gå i det hele taget, " tilføjede han grinende.

Skovrideren viste dem alle de små træer i planteskolen. "Det her er en ædelgran," sagde han og pegede på et flot lille nåletræ. "Det har grankogler der står oprejst, og det ser smukt ud".

"Og man kan bruge det som juletræ," forklarede hans kone. "Men det er et meget dyrt juletræ. De andre derovre er almindelige fyrretræer, og de er meget billigere."

"Hvad er et juletræ?" spurgte Grammy.

"Et substantiv!" svarede Michael.

"Nej," stønnede Grammy, "Jeg vil ikke vide hvad ordet er, men hvad meningen er!"

"Et juletræ er et nåletræ med lys i og gaver nedenunder," forklarede Ronja. "Man stiller det op i huset til jul, og det er meget flot med sådan et lysende træ en mørk decemberaften."

Mens de vandrede igennem plantagen, begyndte Grammy igen at tænke på grammatik. "Når noget er noget," sagde han, "er der jo ikke nogen der laver noget, og heller ikke nogen der bliver ædt eller lignende. Hvad er så subjekt og objekt?"

Tilbage ved huset fandt Ronja noget kridt og de skrev en masse noget-er-noget-sætninger på terrassen:
 

Dette	er	en ædelgran.
Juletræet	er	dyrt.
De	var	billige.
That film	was	very funny.
Meine Freundin	heisst	Line.

Der er altid noget i midten, der mere eller mindre betyder er (eller hvad det nu bliver på tysk eller engelsk), og så er der ord til venstre og højre, der hører sammen, som var der et lighedstegn imellem dem.

"Jeg synes, at ordene til venstre stadigvæk er subjekter," sagde Ronja. "Når der er et pronomen, står det her i nominativ (de, han, jeg), mens det på højre side bliver akkusativ (dem, ham, mig), lige som ved et objekt."

"Men ordene til højre kan være adjektiver!" bemærkede Grammy. "Som fx dyr og billig. Derfor tror jeg at de fortæller, hvordan noget er, og ikke, hvad der bliver lavet."

"Og på dansk retter disse ord sig efter subjektet - fx alt efter, om der er ét eller flere juletræer (ental eller flertal), og om juletræet er intetkøn eller fælleskøn, så man kan ligesom se at de er afhængige af subjektet:"

Ædelgran	er	dyr.	(fælleskøn ental - utrum singularis)
Juletræet	er	dyrt.	(intetkøn ental - neutrum singularis)
Juletræerne	er	dyre.	(flertal - pluralis)

Dette er imidlertid ikke sandt for engelsk og tysk (hvor adjektiverne efter er er uforanderlige), og Grammy ville også have forklaret hvad intetkøn og fælleskøn er for noget.

"Kan du huske artiklerne fra i går?" spurgte Ronja. "Vi har 2 på dansk, mod 3 i tysk og kun 1 i engelsk. Intetkøn- og fælleskøn-ord kan man kende på, hvilken dansk artikel de tager: det smukke træ, fx, er intetkøn, den smukke ædelgran er fælleskøn. Det er de samme regler, når artiklen sidder fast i ordet, som fx i træet (intetkøn) og granen(fælleskøn).

Vennerne grublede lidt over, hvad det mon kunne hedde, når noget ikke var et objekt eller subjekt, men afhængig af subjektet, som om der var lighedstegn imellem. Til sidst spurgte de Ronjas mor, der var ved at fjerne flødeskum fra gulv og vægge i stuen, og fik at vide, at der var tale om subjektsprædikativer (eller subjektskomplementer), både når der er adjektiver eller substantiver, der udsiger (prædicerer) noget om subjektet. Symbolet er en kombination af kryds og bolle, fordi det både har med subjekt og prædicering (udsigelse) at gøre.

Og så er det for resten ikke altid sådan, at subjektet står på venstre side, og subjektsprædikativet på højre. Spørgsmål har fx ofte omvendt ordstilling:
 

Hvad	er	et juletræ?

Men det kan man jo nemt se, når man prøver med pronominer, fx. 'jeg' og 'mig', der er henholdsvis nominativ og akkusativ. 'Jeg' afgør subjektspladsen:
 

Hvad	er	jeg?	-	Det	er	mig.
Who	am	I ?	-	It	is	me

"Og nu skal I hjælpe mig med at gøre terrassen ren og gulvet tørt," sluttede Ronjas mor. "Så kan jeg bagefter forklare jer, hvad objektsprædikativer er.

Det var ikke særligt sjovt at tørre gulvet, men til gengæld var det sjovt at gøre terrassen våd for at få kridtet af. De lavede først en lille vandpyt i midten med haveslangen, og så stod bæverungen Michael med ryggen til vandpytten og klaskede i den med sin hale, mens flodføllet prøvede at blive sprøjtet på, og Ronja prøvede ikke at blive sprøjtet på - eller i hvert fald lade som om hun prøvede.

"Nu har jeg forstået forskellen mellem subjektsprædikativer og objektsprædikativer," råbte Grammy pludselig. "Forskellen er den samme som mellem at blive våd og gøre våd." Han tog haveslangen og sprøjtede en ordentlig sjat på Ronja. "Nu er du et vådt objektsprædikativ for mig, og et vådt subjektsprædikativ for dig selv."

Selvom hun godt kunne lide vand, blev Ronja lidt sur og truede: "Hvis jeg nu slår dig til plukfisk, kan bæverungen spise flodhest for første gang i sit liv". Men det var svært at skælde ud på en våd grinende flodhest, og de begyndte hurtigt at diskutere grammatik igen. De hentede skovriderfruen, og hun viste dem mange eksempler på objektsprædikativer (eller objektskomplementer):
 

De	kaldte	ham	hest.
Forældrene	døbte	barnet	Susanne.
Hun	malede	byen	rød.
Julegaven	gjorde	ham	glad.
Vandkampen	havde gjort	dem	trætte.
Ronja	slå	flodhesten	til plukfisk.
Man	hielt	ihn	für verrückt.
Florida	elected	him	president.
	Leave	me	alone!
	Lass	sie	in Ruhe!
		Cuba	libre!

Das	nennt	man	ein Objektsprädikat.
Hvad	kalder	man	en fed mindreårig rengøringsassistent ?
			- en moppedreng !

Grammy's hæfter blev mere og mere fulde, fordi der nu også var danske og tyske ord han skulle skrive ned. For at spare plads begyndte han at skrive engelske, danske og tyske ord ved siden af hinanden, når de betød det samme. Fx: skør - crazy - verrückt.

Senere legede de gemmeleg, men Grammy skulle altid søge, fordi han jo var for stor til at gemme sig, og til sidst sagde han, at han fra nu af kun ville lege gemmeleg om natten. Ved nymåne. De tømte skovriderfryseren for is og skovriderkøleskabet for æblesaft, og så sagde Grammy og Michael farvel og sprang i åen for at tage tilbage til deres sø.