Om eftermiddagen kom alle børnene fra Ronjas klasse med til skovsøen for at bade, og alle måtte dykke ned i bæverboligen og ride på flodhestene. De voksne foldheste kunne have 3 eller 4 børn på ryggen på én gang, og bruges til vandrutsjebane. Det havde været meget sjovt, og Grammy var lidt ked af det, da han skulle sige farvel til alle sine nye venner om aftenen. Næste dag skulle de nemlig flyve tilbage til Sydafrika.

"Vi kommer og besøger dig," trøstede Ronja og Michael ham. "Når det bliver vinter i Danmark og sommer i Sydafrika!"

Vejret var klart, da de fløj sydpå over Afrika, og man kunne se skove, sletter og søer. "Det er sjovt at flyve," sagde Grammy. "Men det er trist at flyve bort fra sine venner."

"Tegn nogle træer," foreslog flodhestemoren. "Så du kommer på andre tanker!"

Grammy prøvede. Men det gik galt med det samme. Hvad er subjekt i Det er sjovt at flyve?" ville han vide. "Det burde være det, men hvad er at flyve så? Det er jo egentlig at flyve, der er sjovt, ikke det'et som sådan."

Flodhestefaren blandede sig. "Begge dele er subjekt," sagde han. "'Det' er et såkaldt foreløbigt subjekt , og at flyve er det rigtige subjekt. Vi kan markere det foreløbige subjekt med en parentes."

Men Grammy var ikke tilfreds: "Kan det virkelig passe? Flyve er jo et verbum, så det burde fungere som verbal, ikke som subjekt. Hvis at er en konjunktion, er der jo næsten tale om en lille flyve-sætning."

"At kunne godt være en konjunktion," indrømmede faren, men jeg tror ikke, at det er tilfældet er. Jeg tror at at bare markerer at flyve ikke er noget finit verbum, som man jo ellers skulle forvente det af det første verbum i en sætning. Flyve er det man kalder et verbum i infinitiv, og at er en infinitvmarkør, og tilsammen udgør de en lille gruppe med flyve som kerne. Og det er den gruppe jeg tror er subjekt, ikke verbal.

De eksperimenterede lidt med forskellige træer, og blev så enige om, at man ikke kunne have konjunktioner før infinitiver, eller verbaler uden sætninger.

"Men hvis at flyve får nogle andre sætningsled, som fx adverbialer (), med sig i en lille infinitiv-sætning, bliver at flyve et verbal (), og vi får en subjekt-sætning," sagde Grammy, og tegnede endnu en sætning:

"Ja," sagde flodhingsten. "Og pudsig nok har din fine subjekt-sætning ikke selv noget subjekt! Mon det er normalt for infinitiv-sætninger?"

Diskussionen blev afbrudt, da stewardessen kom med det vegetarmad de havde bestilt: ålegræspandekager og lotusis. Det smagte godt, og Grammy blev mæt og træt. Han lænede sig op ad vinduet og lod blikket strejfe over den afrikanske savanne nede under flyet. Han fik øje på elefanter og giraffer, og en gang så han en gnuflok krydse en flod. "Han må have drømt om infinitiver," tænkte hans far, da Grammy vågnede fra sin middagslur og konstaterede: "Det er jo ikke en selvfølge, at infinitiver har infinitivmærke! Og jeg tror heller ikke, at de altid mangler et subjekt. Især ikke når de styres af se og høre og føle:"

"Du har ret," indrømmede faren. "Men det er nu alligevel en mærkelig slags subjekt. Hvis det nu fx ikke var en gnuflok, men en af dine nye venner, Ronja eller Michael, der krydsede floden, så ville du kunne se at subjektet står i akkusativ, - ikke nominativ, som det plejer."

De spurgte stewardessen, da hun kom forbi næste gang med et glas saft til Grammy, og hun havde en forklaring: "Det er fordi Ronja/hende ikke kun er subjekt i krydse-floden-sætningen, men samtidig objekt i Grammy-så-sætningen. Og objekter må jo gerne stå i akkusativ. Man kalder det akkusativ med infinitiv, og det findes i mange sprog. Og man kan tegne et træ, hvor Ronja/hende er objekt. Prøv bare, hvis du keder dig!"

Det tog ikke Grammy mange minutter at finde løsningen, med et objektsprædikativ:

Efter mange timers flyvning og et par timers lastvognskørsel var de endelig hjemme ved deres brede afrikanske flod, med de mange plettede og stribede dyr. Grammy's afrikanske venner kom løbende, da han hoppede ned fra lastvognen, og de holdt en kæmpe gensynsfest til langt ud på natten.

Men ind imellem blev Grammy vemodig, og gik en lille tur langs flodbredden. Han satte sig i sandet og lod blikket strejfe hen over det mørke vand, der glinsede i måneskinnet. Månen så anderledes ud end i Danmark, tænkte han, og stjernerne var ikke de samme.