GrammarSoft ApS |
|
||||
|
|||||
Uddybende kommentarer 1 Ordklasser
1. Propria (egennavne) betragtes her som en underkategori af substantiv-klassen. Det anbefales af praktiske grunde at betragte også sammensatte navne som ét ord, fx Mona_Lisa, Rasmus_Rasmussen, Peter_van_Damme. 2. Det kan være nyttigt at underopdele verbalklassen. Således er det de finitte verber, der er de "egentlige" verber, som det bl.a. ses i de danske kryds-og-bolle-regler for kommasætning. Infinitiver og infinitiv-sætninger kan erstatte substantivisk ledmateriale ("navneform"), og participier har en adjektivisk distribution som dependenter og prædikativer. 3. Pronomenklassen underopdeles traditionelt på mange forskellige måder. For sætningsanalysen er det vigtigt at skelne mellem substantiviske og adjektiviske pronominer. De substantiviske pronominer (han, hun, ham, hende, alt, ingenting) kan udfylde de samme ledpladser som substantiver og nominalgrupper (fx subjekt û, direkte objekt ▲), mens de adjektiviske pronominer (min, disse, få, flere, nogle) typisk indgår som dependenter (<>) i nominalgrupper. Nogle pronominer (den, det, intet, ingen) tilhører begge grupper. 4. Ordene end og som bruges som (sammenlignings-) indledere både for sætninger og grupper, og man kunne vælge at tale om underordnende konjunktioner i det første tilfælde, og om præpositioner i det andet. Et alternativ er at betragte ordene som prædicerende konjunktioner, og udmønte forskellen ved at lade dem styre enten en finit ledsætning (= underordnende konjunktion) eller en averbal sætning (= præposition). Jf. også kommentar 4-1 og 8.3! |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||