The Paintbox Game

Browse the sentences by clicking on one of the icons below:
GYM1 - GYM156

EASY1 - EASY15

L1.1 - L1.32

L2.1 - L2.13

L3.1 - L3.10

L4.1 - L4.8
L5.1 - L5.58
K1 - K9
AH1 - AH31
LH1 - LH13
VER1 - VER19
SEN1 - SEN26
{PB_PREANALYZED}

LATINSKE SÆTNINGER TIL GYMNASIEBRUG
[Latin sentences for use in Danish secondary schools]

Authored by: Jens P. Jensen, Karen D. Jørgensen og Lars Kirkegaard

A. Some easy sentences to start with [Nogle lette sætninger at begynde med]

GYM1) Caesar Romanus est. (Caesar er romer.)
GYM2) Tiro scriba Ciceronis est. (Tiro er Ciceros sekretær.)
GYM3) Cicero et Tiro servum audiunt. (Cicero og Tiro hører slaven.)
GYM4) Cicero Tironem scribam bonum vocat. (Cicero kalder Tiro en god sekretær.)
GYM5) Cicero et Caesar ad villam veniunt. (Cicero og Caesar kommer til landstedet.)
GYM6) Marcus librum novum Quinto dat. (Marcus giver Quintus en ny bog.)
GYM7) Marcus librum novum de architectura Quinto dat. (Marcus giver Quintus en ny bog om arkitektur.)
GYM8) Caesar tota urbe notus est. (Caesar er kendt i hele byen.)
GYM9) Archimedes in arena digito scribit. (Archimedes skriver med fingeren i sandet.)
GYM10) Marcus domi tristis sedet. (Marcus sidder bedrøvet hjemme.)
GYM11) Tiro feminas cantare audit. (Tiro hører kvinderne synge.)
GYM12) Tiro feminas haec verba dicere audit. (Tiro hører kvinderne sige disse ord.)
GYM13) His verbis dictis Cicero domum reversus est. (Da disse ord var sagt, vendte Cicero hjem.)
GYM14) Huius contumeliae oblivisci non possum. (Jeg kan ikke glemme denne forsmædelse.)
GYM15) Vincere scis, Hannibal, victoria uti nescis. (Du forstår at sejre, Hannibal, du forstår ikke at bruge sejren.)

B. Five easy sentences with accusative + infinitive [Fem lette sætninger med akkusativ + infinitiv]

GYM16) (Nos) scimus pueros laetos fore. (Vi ved, at drengene vil være/blive glade.)
GYM17) (Is) militem ad se venire iussit. (Han befalede soldaten at komme hen til sig.)
GYM18) (Is) dixit se puellam pulchram in silva vidisse. (Han sagde, at han havde set en smuk pige i skoven.)
GYM19) Caesar scit hostes in oppido pugnaturos esse. (Caesar ved, at fjenderne vil kæmpe i byen.)
GYM20) Caesar scit hostes pugnavisse. (Caesar ved, at fjenderne har kæmpet.)

C. Five easy sentences with ablative absolute [Fem lette sætninger med absolut ablativ]

GYM21) Urbe capta hostes se receperunt. (Da/fordi/skønt byen var indtaget, trak fjenderne sig tilbage.)
GYM22) Me in silva ambulante pater occisus est. (Mens jeg gik i skoven, blev min far dræbt.)
GYM23) Hoc audito Marcus nihil respondit. (Marcus svarede ikke noget, da han havde hørt dette.)
GYM24) Crasso et Pompeio consulibus hoc factum est. (Dette skete, da Crassus og Pompeius (var) konsuler.)
GYM25) Nobis spectantibus leones milites interfecerunt. (Mens vi så på, dræbte løverne soldaterne.)

D. Sentences containing subordinate clauses [Sætninger, der indeholder ledsætninger]

GYM26) Iter (is) faciet Romam, ut regem (is) videat. (Han vil rejse til Rom, for at han kan se kongen.)
GYM27) In templo (nos) latebamus ne (nos) caperemur. (Vi skjulte os i templet, for at vi ikke skulle blive fanget.)
GYM28) Collem (ii) ascenderunt quo facilius exercitum (ii) viderent. (De gik op på højen, for at de lettere kunne se hæren.)
GYM29) Tam probus (is) est ut omnes feminae ei confidant. (Han er så retskaffen, at alle kvinder har tillid til ham.)
GYM30) Si Romae (ii) fuissent, Caesarem (ii) vidissent. (Hvis de havde været i Rom, ville de have set Caesar.)
GYM31) (Ego) audio puerum qui laetus est. (Jeg hører drengen, som er glad.)
GYM32) Cicero legatos misit qui pacem peterent. (Cicero sendte gesandter, som skulle bede om fred.)
GYM33) Taceant filii dum pater loquitur. (Sønnerne skal tie, mens faderen taler.)
GYM34) Accidit ut luna plena esset. (Tilfældigvis var det fuldmåne.)

E. Sentences from the Danish Latin grammar 'Rem tene' [Sætninger fra bogen 'Rem tene]

GYM35) Spectator sedet in theatro. (Tilskueren sidder i teatret.)
GYM36) Spectator videt scaenam. (Tilskueren ser scenen.)
GYM37) Videt fabulam spectator. (Tilskueren ser en komedie.)
GYM38) In subsellio sedet spectator. (På bænken sidder tilskueren.)
GYM39) Portat subsellium servus, ubi spectator venit in theatrum. (Slaven bærer bænken, når tilskueren kommer ind i teatret.)
GYM40) Actor, qui Thaidem agit, vir est. (Skuespilleren, som spiller Thais, er en mand.)
GYM41) Virum non videt spectator, sed Thaidem. (Tilskueren ser ikke en mand, men Thais.)
GYM42) Thaidem videt, Thaidem audit. (Han ser Thais, hører Thais.)
GYM43) Parmeno servus est, qui Thaidem non amat. (Parmeno er en slave, som ikke elsker Thais.)
GYM44) Venit discipulus mane ad scholam. (Eleven kommer om morgenen til skolen.)
GYM45) Puer librum et tabulam habet, in schola librum legere discit. (Drengen har en bog og en tavle, i skolen lærer han at læse bogen.)
GYM46) In schola legere licet. (I skolen er det tilladt at læse.)
GYM47) Phaedrus Thaidem, quia bella est, amat. (Phaedrus elsker Thais, fordi hun er smuk.)
GYM48) Phaedrus stultus est, quia bellam et callidam mulierem amat. (Phaedrus er tåbelig, fordi han elsker en smuk og snedig kvinde.)
GYM49) Pecuniam amat servus, pecunia gaudet. (Slaven elsker penge, han er glad for penge.)
GYM50) Pater eius iratus est, quia pecuniam amittit. (Hans far er vred, fordi han mister penge.)
GYM51) Phaedrus minorem habet fratrem, qui Chaerea appellatur. (Phaedrus har en yngre bror, der hedder Chaerea.)
GYM52) Chaerea stat in via solus. (Chaerea står alene på vejen.)
GYM53) Eunuchus est donum a Phaedro donatum. (Eunukken er en gave skænket af Phaedrus.)
GYM54) Eunuchum habere elegantissimum est. (Det er meget fint at have en eunuk.)
GYM55) Eunuchus mulierem amare numquam potest. (En eunuk kan aldrig elske en kvinde.)
GYM56) Libris memoriam custodiunt homines. (Ved hjælp af bøger bevarer menneskene erindringen.)
GYM57) Itaque Thais Pamphilam sororem appellat. (Derfor kalder Thais Pamphila søster.)
GYM58) Thraso laudatur semper a Gnathone. (Thraso roses altid af Gnatho.)
GYM59) Homines, qui cenam laudando accipiunt, parasiti appellantur. (Mennesker, der får et måltid ved at rose, kaldes parasitter.)
GYM60) Qui matronam amat, adulter est. (Den, der elsker en gift kvinde, er en horkarl.)
GYM61) Thais Phaedrum iubet rus abire. (Thais befaler Phaedrus at tage ud på landet.)
GYM62) Nesciunt miles et meretrix Phaedrum eodem die relinquere villam rusticam, redire in urbem. (Soldaten og skøgen ved ikke, at Phaedrus den samme dag forlader sin villa på landet og vender tilbage til byen.)
GYM63) De molestiis, quas habet amor, docte scribit Terentius. (Terents skriver klogt om de besværligheder, som kærligheden medfører.)
GYM64) Qui sapit, sapiens est. (Den, der tænker, er fornuftig.)
GYM65) Vultis feminae dona accipere, laudari vultis a viris. (I kvinder ønsker at få gaver, I ønsker at blive rost af mændene.)

F. Sentences from Corpus Inscriptionum Latinarum [Sætninger fra Corpus Inscriptionum Latinarum]

GYM66) Tu mortus es, tu nugas es. = Tu mortuus es, tu nugae es. (Du er død, du er ingenting.)
GYM67) Destillatio me tenet. (Menstruationen fastholder mig = jeg har menstruation.)
GYM68) O vobis, Nero, Poppea! ((Skål) for jer, Nero (og) Poppea!)
GYM69) Pyrrus Chio conlegae salutem. (Pyrrus hilser sin kollega Chius.)
GYM70) Moleste fero quod audivi te mortuom. = Moleste fero quod audivi te mortuum. (Jeg bærer det tungt, at jeg har hørt, at du er død. = Jeg kan næsten ikke bære budskabet om, at du er død.)
GYM71) Itaque vale! (Altså, hav det godt!)
GYM72) Si tibi Cicero dolet, vapulabis! (Hvis Cicero irriterer dig, skal du få tæsk!)
GYM73) Militat omnes. = Militat omnis. (Enhver kæmper. Citat fra Ovid, Amores 1,9,1: Militat omnis amans = Enhver elsker er en soldat.)
GYM74) Pridie Kalendas Maias supposui ova gallinae. (Dagen før den første maj har jeg lagt æggene under hønen.)
GYM75) Gaius Sabinius Statio plurimam salutem. (Gaius Sabinius hilser Statius mange gange.)
GYM76) Secundo plurimam amabiliter salutem. (NN hilser Secundus mange gange og kærligt. = Mange kærlige hilsner til Secundus.)
GYM77) Pacatus hic cum suis mansit Pompeis. (Beroliget overnattede han her med sine venner i Pompeii.)
GYM78) Anthiocus hic mansit cum sua Cithera. (Anthiocus overnattede her med sin Cithera.)
GYM79) Otiosis locus hic non est. (Dette er ikke et sted for hvilende.)
GYM80) Discede, morator! (Gå væk, du tøvende!)
GYM81) Vibius Restitutus hic solus dormivit et Urbanam suam desiderabat. (Vibius Restitutus sov her alene og savnede sin Urbana.)
GYM82) Prehende servam! (Grib en slavinde!)
GYM83) Sum tua aeris assibus II (II = duobus). (Jeg er din for to bronze-as.)
GYM84) Lucilla ex corpore lucrum faciebat. (Lucilla skabte profit ud af sin krop.)
GYM85) Restitutus multas decepit sepe (= saepe) puellas. (Restitutus narrede ofte mange piger.)
GYM86) Hic ego nunc futui formosam forma puellam, laudatam a multis, set (= sed) lutus intus erat. (Her har jeg nu scoret en smuk pige, rost af mange, men indvendig var der snavs.)
GYM87) Amantes ut apes vitam mellitam exigunt. (Elskende gennemlever ligesom bier et honningsødt liv.)
GYM88) Nemo est bellus, nisi qui amavit mulierem adulescentulus. (Ingen teenager er voksen (egl. smuk), undtagen den, der har elsket en kvinde.)
GYM89) Marcellus Praenestinam amat et non curatur. (Marcellus elsker en pige fra Praeneste, men hun er ligeglad (egl. og han får ikke (kærlighed til) gengæld).)
GYM90) Vasia (= Basia) quae rapui, quaeris, formosa puella. (De kys, som jeg har røvet (fra dig), søger du (nu), o skønne pige.)
GYM91) Vis nulla est animi, non somnus claudit ocellos. (Sjælen har ingen styrke, søvnen lukker ikke øjnene.)
GYM92) Noctes atque dies aestuat omnes amor. (Nat og dag (egl. alle nætter og dage) brænder kærligheden.)
GYM93) Quod spes eripuit, spes certe reddit amanti. (Hvad håbet har røvet, giver håbet givetvis tilbage til den elskende.)
GYM94) Ulpia Phoebe, di te servent! (Gid guderne må beskytte dig, Ulpia Phoebe!)
GYM95) Labora, aselle,quomodo ego laboravi, et proderit tibi! (Arbejd, æsel, således som jeg har arbejdet, og det vil gavne dig!)
GYM96) Duaci capella, Donata nomine, aberravit. (Duacus' ged ved navn Donata er løbet bort.)
GYM97) Viator, Pompeis panem gustas, Nuceriae bibes. (Rejsende, du skal spise brødet i Pompeii, men drikke i Nuceria.)
GYM98) Hospitium hic locatur triclinium cum tribus lectis et commodis. (Herberg: her udlejes et spiseværelse med tre senge og tilbehør.)
GYM99) Quisque (= Quisquis) me ad cenam vocarit (= vocaverit), valeat. (Hvem der end inviterer mig til middag, han skal ha' et 'goddag'.)
GYM100) Cum voles, uti licet. (Når du har lyst, er det tilladt at bruge hende.)
GYM101) Si quis hic sederit, legat hoc ante omnia. (Hvis nogen sætter sig her, skal han læse dette før alt andet.)
GYM102) Si qui (= quis) futuere volet, Atticen quaerat: assibus XVI (= sexdecim.) (Hvis nogen vil have sex, skal han søge efter Attice: (for) 16 as.)
GYM103) Quae pretium dixit, non mea sed populi est. (Hun, som nævner en pris, er ikke min, men offentlig (egl. folkets.))
GYM104) Quisquis amat pueros, etiam sine fine puellas, rationem saccli (= sacculi) non habet ille sui. (Den, der elsker drenge og også piger uden grænse (= hele tiden), han har ikke fornuft i sin sæk.)
GYM105) Quisquis amat, calidis non debet fontibus uti, nam nemo flammas ustus amare potest. (Den, der elsker, bør ikke bade i (egl. bruge) varmt vand, for ingen, som er brændt (af kærlighed), elsker (= kan elske) flammer.)
GYM106) Quisquis amat, valeat! (Enhver der elsker, må have det godt!)
GYM107) Sic tibi contingat semper florere, Sabina, contingat forma sisque puella diu! (Gid det således må lykkes for dig altid at blomstre, Sabina, gid din skønhed må vare ved længe, og gid du må være ungdommelig (egl. pige) længe!)
GYM108) Quisquis amat valeat, pereat qui nescit amare. (Den, der elsker, skal have det godt, (og) den, som ikke forstår at elske, skal gå til grunde.)
GYM109) Bis tanto pereat, quisquis amare vetat. (Den, der forbyder (nogen) at elske, skal dø to gange.)
GYM110) Diligo iuvenem venustum, rogo, punge, iamus (= eamus). (Jeg elsker en smuk ung mand, (og) jeg beder dig, giv (den = muldyret) et prik, lad os køre.)
GYM111) Bibisti: iamus (= eamus), prende lora et excute, Pompeios defer, ubi dulcis est amor. (Du har drukket (færdig): lad os køre, grib tøjlerne og driv (dyret) frem, før mig til Pompeii, hvor min søde kærlighed bor.)
GYM112) Ergo coge mori, quem sine te vivere coges (= cogis)! (Altså tving den til at dø, som du tvinger til at leve uden dig!)

G. Sentences from 'The Gospel According to St. John' (The Vulgate Bible) [Sætninger fra Johannes Evangeliet (Vulgata)]

GYM113) In principio erat verbum, et verbum erat apud Deum, et Deus erat verbum. (I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og Gud var ordet.)
GYM114) Hoc erat in principio apud Deum. (Dette var i begyndelsen hos Gud.)
GYM115) Omnia per ipsum facta sunt, et sine ipsum factum est nihil, quod factum est. (Alt er skabt gennem det, og uden det er intet skabt, som er blevet skabt.)
GYM116) In ipso vita erat, et vita erat lux hominum. (I det var livet, og livet var menneskenes lys.)
GYM117) Et lux in tenebris lucet, et tenebrae eam non comprehenderunt. (Og lyset lyser i mørket, og mørket forstod ikke lyset.)
GYM118) Fuit homo, missus a Deo, cui nomen erat Ioannes. (Der var et menneske, sendt af Gud, hvis navn var Johannes.)
GYM119) Hic venit in testimonium, ut testimonium perhiberet de lumine, ut omnes crederent per illum. (Han kom til vidnesbyrd, for at han kunne aflægge vidnesbyrd om lyset, så at alle kunne tro gennem ham.)
GYM120) Non erat ille lux, sed ut testimonium perhiberet de lumine. (Han var ikke lyset, men (var kommet) for at vidne om lyset.)
GYM121) Erat lux vera, quae illuminat omnem hominem venientem in hunc mundum. (Det lys var sandt, som oplyser ethvert menneske, der kommer til denne verden.)
GYM122) In mundo erat, et mundus per ipsum factus est, et mundus eum non cognovit. (Han var i verden, og verden blev skabt gennem ham, og verden kendte ham ikke.)
GYM123) In propria venit, et sui eum non receperunt. (Han kom til sit eget (område), og hans folk modtog ham ikke.)
GYM124) Quotquot autem receperunt eum, dedit eis potestatem filios Dei fieri, his, qui credunt in nomine eius. (Og hvor mange der end modtog ham, gav han mulighed for at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.)
GYM125) Qui non ex sanguinibus, neque ex voluntate carnis, neque ex voluntate viri, sed ex Deo nati sunt. (De, som ikke er født af blod, ej heller af kødets lyst eller af mandens lyst, men af Gud.)
GYM126) Et verbum caro factus est, et habitavit in nobis. (Og ordet blev til kød og boede i os.)
GYM127) Et vidimus gloriam eius, gloriam quasi unigeniti a patre plenam gratiae et veritatis. (Og vi så hans herlighed, så at sige den enbårne søns herlighed fra faderen, fuld af nåde og sandhed.)
GYM128) Ioannes testimonium perhibet de ipso et clamat dicens: "hic erat, quem dixi vobis!" (Johannes aflagde vidnesbyrd om ham og råbte følgende (= idet han sagde): "Han var den, som jeg har sagt jer!")
GYM129) Qui post me venturus est, ante me factus est. (Den, som vil være kommet (= vil komme) efter mig, er skabt før mig.)
GYM130) Quia prior me erat. (Han var jo tidligere end mig.)
GYM131) Et de plenitudine eius nos omnes accepimus et gratiam pro gratia. (Og af hans fylde har vi alle modtaget (noget) også nåden for nåde.)
GYM132) Quia lex per Moysen data est, gratia et veritas per Iesum Christum facta est. (For loven er givet gennem Moses, nåden og sandheden er skabt gennem Jesus Christus.)
GYM133) Deum nemo vidit umquam. (Ingen har nogensinde set Gud.)
GYM134) Unigenitus filius, qui est in sinu patris, ipse enarravit. (Den enbårne søn, som er ved faderens side, fortolkede (ham) selv.)
GYM135) Et hoc est testimonium Ioannis, quando miserunt Iudaei ab Ierosolymis sacerdotes et Levitas ad eum ut interrogarent eum: "Tu quis es?" (Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne sendte præster og levitter fra Jerusalem ud til ham for at spørge ham: "Hvem er du?")
GYM136) Et confessus est, et non negavit. (Og han bekendte og nægtede ikke.)
GYM137) Et confessus est: "Quia non sum ego Christus." (Og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus.")
GYM138) Et interrogaverunt eum: "Quid ergo?" (Og de spurgte ham: "Hvad så?")
GYM139) "Elias es tu?" ("Er du Elias?")
GYM140) Et dixit: "Non sum." (Og han svarede: "Nej.")
GYM141) "Propheta es tu?" ("Er du profeten?")
GYM142) Et respondit: "Non." (Og han svarede: "Nej.")

H. Sentences from 'Liber Herbarum' by Henrik Harpestreng [Sætninger fra 'Liber Herbarum' af Henrik Harpestreng]

GYM143) Muscatum est humidum et calidum et hanc habet virtutem. (Muskat er fugtig og varm, og (den) har følgende egenskab.)
GYM144) Si de mane comestum fuerit, caput confortat, quod per nimiam fornicationem et ebrietatem est concussum et debilitatum. (Hvis den bliver spist om morgenen, styrker den et hoved, der er medtaget og svækket af overdreven hor og fuldskab.)
GYM145) Item si de mane cum sale mixtum et comestum fuerit, cor confortat, quod per aliquem terrorem est debilitatum. (Ligeledes, hvis den bliver blandet med salt og spist om morgenen, styrker den et hjerte, som er svækket på grund af en eller anden forskrækkelse.)
GYM146) Timorem a corde repellit. (Den fordriver frygten fra hjertet.)
GYM147) Si de mane comestum fuerit, nullum foetorem in caput intrare permittit. (Hvis den bliver spist om morgenen, lader den ingen dårlig lugt trænge ind i hovedet.)
GYM148) Hunc sua virtute expellit. (Den fordriver denne med sin gode egenskab.)
GYM149) Flores muscati cum vino commixti cor amans multum confortant, si comestum fuerit. (Muskatblomster blandet med vin styrker det elskende hjerte meget, hvis det bliver spist.)
GYM150) Rosa est flos nobilis et utilis et suavem habet odorem. (Rose er en fornem og nyttig blomst, og den har en sød duft.)
GYM151) Habet has virtutes.(Den har følgende gode egenskaber.)
GYM152) Oleum eius circa oculos infirmos et inflatos linitum iuxta capitis tempora punctiones solet sua virtute repellere. (Dens olie smurt rundt om syge og betændte øjne ved hovedets tindinger plejer at fordrive stikkende smerter med sin gode egenskab.)
GYM153) Si tinctus fuerit in eo pannus et circa caput ligatus, omnem dolorem removet et somnum bonum inducit. (Hvis en klud bliver vædet heri og bundet om hovedet, fjerner det enhver smerte og medfører god søvn.)
GYM154) Item si pannus in eo tinctus fuerit et super oculos positus, omnem rubedinem expellit. (Ligeledes, hvis en klud bliver vædet deri og anbragt over øjnene, fordriver det enhver rødmen.)
GYM155) Omnem rubedinem expellit, si per duos dies et noctes continuatum fuerit. (Det fordriver enhver rødmen, hvis det bliver fortsat gennem to dage og nætter.)

I. Sentences from Ovid, Metamorphoses, Book IV [Sætninger fra Ovids Metamorfoser, Bog IV]

GYM156) Notitiam primosque gradus vicinia fecit. (Naboskabet var årsag til bekendtskabet og de første skridt.)
GYM157) Tempore crevit amor. (Med tiden voksede kærligheden.)
GYM158) Taedae quoque iure coissent, sed vetuere patres. (De ville også være blevet forenede i et retmæssigt ægteskab, men fædrene forbød det.)
GYM159) Quod non potuere vetare, ex aequo captis ardebant mentibus ambo. (Deres sind var besat, og de brændte begge i lige grad, hvad de (fædrene) ikke kunne forbyde.)
GYM160) Conscius omnis abest. (Enhver medvider er væk.)
GYM161) Nutu signisque loquuntur. (De taler med nik og med tegn.)
GYM162) Quoque magis tegitur, tectus magis aestuat ignis. (Jo mere ilden dækkes, des mere flammer den op.)
GYM163) Id vitium nulli per saecula longa notatum primi vidistis amantes, et vocis fecistis iter. (Den fejl, der ikke var bemærket af nogen gennem lange århundreder, så I elskende som de første, og I lavede en passage for stemmen.)
GYM164) Tutaeque per illud murmure blanditiae minimo transire solebant. (Og de søde ord plejede uden risiko at gå igennem denne med en ganske sagte hvisken.)
GYM165) Invide...paries, quid amantibus obstas? (Onde væg, hvorfor står du i vejen for de elskende?)
GYM166) Quantum erat, ut sineres toto nos corpore iungi aut, hoc si nimium est, vel ad oscula danda pateres? (Hvor meget ville det betyde, at du tillod os at blive forbundet med hele kroppen, eller, hvis det er for meget, at du i det mindste var åben, så vi kunne kysse hinanden?)
GYM167) Nec sumus ingrati. (Men vi er ikke utaknemmelige.)
GYM168) Tibi nos debere fatemur, quod datus est verbis ad amicas transitus auris. (Vi indrømmer, at vi skylder dig, at der er givet en passage for ord til venlige ører.)
GYM169) Postera nocturnos Aurora removerat ignes, solque pruinosas radiis siccaverat herbas. (Det følgende morgengry havde fjernet nattens stjerner, og solen havde med sine stråler tørret græsset, der var dækket med rim.)
GYM170) Ad solitum coiere locum. (De gik hen til det sædvanlige sted.)
GYM171) Arbor ibi niveis uberrima pomis, ardua morus, erat, gelido contermina fonti. (Der var der et træ, meget frodigt med sine snehvide frugter, et højt morbærtræ, der stod tæt ved en iskold kilde.)
GYM172) Lux, tarde discedere visa, praecipitatur aquis, et aquis nox exit ab isdem. (Lyset, der syntes at svinde langsomt, synker i havet, og natten stiger op af det samme vand.)
GYM173) Callida per tenebras versato cardine Thisbe egreditur, fallitque suos, adopertaque vultum pervenit ad tumulum, dictaque sub arbore sedit. (Forsigtigt går Thisbe ud gennem mørket efter at have åbnet døren, og hun narrer sin familie, og med tildækket ansigt når hun frem til graven og sætter sig under det aftalte træ.)
GYM174) Audacem faciebat amor. (Kærligheden gjorde hende dristig.)
GYM175) Quam procul ad lunae radios Babylonia Thisbe vidit, et obscurum timido pede fugit in antrum. (Thisbe fra Babylon så den (= løvinden) ved månens stråler på lang afstand, og på frygtsom fod flygtede hun ind i en mørk hule.)
GYM176) Dumque fugit, tergo velamina lapsa reliquit. (Og mens hun flygter, efterlader hun sløret, der er gledet ned ad hendes ryg.)
GYM177) Ut lea saeva sitim multa conpescuit unda, dum redit in silvas, inventos forte sine ipsa ore cruentato tenues laniavit amictus. (Da den vilde løvinde havde slukket sin tørst i meget vand, sønderrev den, da den gik tilbage til skoven, med sin blodige mund det fine slør, som den tilfældigvis havde fundet uden hende selv.)
GYM178) Serius egressus vestigia vidit in alto pulvere certa ferae, totoque expalluit ore Pyramus. (Pyramus, der var gået ud senere, så de sikre spor efter rovdyret i det dybe sand og blegnede i hele hovedet.)
GYM179) Una duos..nox perdet amantes, e quibus illa fuit longa dignissima vita. (Een nat vil tilintetgøre to elskende, af hvilke hun var mest værdig til et langt liv.)
GYM180) Nostra nocens anima est. (Min sjæl er skyldig.)
GYM181) Ego te, miseranda, peremi, in loca plena metus qui iussi nocte venires nec prior huc veni. (Jeg har dræbt dig, ynkværdige, jeg som befalede dig at komme hen til dette farefulde sted om natten og ikke selv kom først.)
GYM182) Sed timidi est optare necem. (Men det er karakteristisk for den frygtsomme at ønske drab.)
GYM183) Velamina Thisbes tollit, et ad pactae secum fert arboris umbram. (Han løfter Thisbes slør op og bærer det med sig hen til det aftalte træs skygge.)
GYM184) Accipe nunc..nostri quoque sanguinis haustus. (Tag nu en slurk også af mit blod.)
GYM185) Quoque erat accinctus, demisit in ilia ferrum. (Sværdet, som han havde i sit bælte, stødte han i sin mave.)

J. Sentences from Seneca's Ad Lucilium Epistulae Morales (Ep. Mor. 116, 1-3) [Sætninger fra Senecas Ad Lucilium Epistulae Morales (Ep. Mor. 116, 1-3)]

GYM186) Utrum satius sit modicos habere affectus an nullos saepe quaesitum est. (Man har ofte spurgt, om det er bedst at have affekter med måde eller slet ingen.)
GYM187) Nostri illos expellunt. (Vore tilhængere afviser dem.)
GYM188) Peripatetici temperant. (Peripatetikerne accepterer dem med måde.)
GYM189) Ego non video quomodo salubris esse aut utilis possit ulla mediocritas morbi. (Jeg kan ikke indse, hvorledes nogen sygdom med måde kan være sund eller gavnlig.)
GYM190) Noli timere! (Frygt ikke!)
GYM191) Nihil eorum quae tibi non vis negari eripio. (Jeg fratager dig intet af det, som du ikke ønsker skal nægtes dig.)
GYM192) Facilem me indulgentemque praebebo rebus ad quas tendis et quas aut necessarias vitae aut utiles aut iucundas putas. (Jeg vil vise mig uproblematisk og fleksibel mht. de ting, som du er stemt for og finder livsnødvendige, nyttige eller behagelige.)
GYM193) Detraham vitium. (Jeg vil fjerne fejlen.)
GYM194) Nam cum tibi cupere interdixero, velle permittam, ut eadem illa intrepidus facias, ut certiore consilio, ut voluptates ipsas magis sentias. (Thi når jeg forbyder dig at føle begær, vil jeg tillade dig have vilje, så du kan gøre det samme uden frygt, mere velovervejet, og så at du i højere grad kan fornemme selve lystfølelserne.)
GYM195) Quidni ad te magis perventurae sint si illis imperabis quam si servies? (Hvorfor skulle de ikke komme til dig i højere grad, hvis du er herre over dem, end hvis du er slave af dem?)
GYM196) "Sed naturale est" inquis "ut desiderio amici torquear". ("Men det er en naturlig ting", siger du, "at jeg plages af savnet efter en ven".)
GYM197) Da ius lacrimis tam iuste cadentibus. (Vis rimelighed over for de tårer, der rinder så rimeligt.)
GYM198) Naturale est opinionibus hominum tangi et adversis contristari. (Det er naturligt, at man berøres af folks opfattelser af en og at blive ked af, det når de går en imod.)
GYM199) Quare mihi non permittas hunc tam honestum malae opinionis metum? (Hvorfor kan du ikke tillade mig denne så rimelige frygt for et dårligt ry?)
GYM200) Nullum est vitium sine patrocinio. (Ingen fejl er uden undskyldning.)
GYM201) Nulli non initium verecundum est et exorabile, sed ab hoc latius funditur. (For enhver er der en beskeden og undskyldelig begyndelse, men herfra breder den sig videre ud.)
GYM202) Non obtinebis ut desinat si incipere permiseris. (Du vil ikke få den til at holde op, hvis du først lader den begynde.)
GYM203) Imbecillus est primo omnis affectus. (I begyndelsen er enhver affekt svag.)
GYM204) Deinde ipse se concitat et vires dum procedit parat. (Dernæst sætter den fart i sig selv og vinder sig kræfter, mens den bevæger sig frem.)
GYM205) Excluditur facilius quam expellitur. (Det er lettere at holde den ude end at få den ud.)
GYM206) Quis negat omnes affectus a quodam quasi naturali fluere principio? (Hvem nægter, at alle affekter kommer fra en så at sige naturlig oprindelse?)
GYM207) Curam nobis nostri natura mandavit. (Naturen har givet os omsorg for os selv.)
GYM208) Sed huic ubi nimium indulseris, vitium est. (Men når man giver for meget efter for den, er det en fejl.)
GYM209) Voluptatem natura necessariis rebus admiscuit, non ut illam peteremus, sed ut ea sine quibus non possumus vivere gratiora nobis illius faceret accessio. (Naturen har blandet nydelsen med nødvendigheder, ikke for at vi skulle søge den, men for at adgangen til den skulle gøre det, vi ikke kan leve uden, mere tillokkende for os.)
GYM210) Suo veniat iure, luxuria est. (Lad den komme i egen ret, og den er nydelsesyge.)
GYM211) Ergo intrantibus resistamus, quia facilius, ut dixi, non recipiuntur quam exeunt. (Lad os altså give dem modstand, når de trænger ind, fordi det er lettere, som jeg sagde, at lade være at tage imod dem end at få dem til at gå igen.)