A. FUNKTIONER (skrevet med store bogstaver)

A.1. Funktioner på tekstniveau

YF

Ytringsfunktion

Deklarativ YF

- stella lucet (stjernen stråler)

- veni, vidi, vici (jeg kom, jeg så og jeg sejrede)

- pluit (det regner)

- tempus fugit (tiden iler)

Interrogativ YF

- unde venistine? (hvor er du kommet fra?)

- me cognovistine? (kender du mig?)

Eksklamativ YF

- Pro, di immortales! (O, udødelige guder!) - Mi fili, mi fili! (Min søn, min kære søn!)

- O, fortunate adulescens! (Oh, du lykkelige unge mand!)

- Tene haec posse ferre! (At du kan bære det!)

Performativ YF

- Per Iovem iuro et matrem familias Iunonem!

- (Jeg sværger ved Juppiter og ved moder Juno)

- Te, Iuppiter, invoco! (Juppiter, jeg påkalder dig!)

Imperativ YF

- cave canem!

(Tag dig i agt for hunden! = Hunden bider!)



A.2. Funktioner på sætningsniveau

A.2.1. Sætningsledfunktioner

P

Prædikat

- tempus fugit (tiden iler)

S

Subjekt

- Cicero orationes scripsit (Cicero skrev taler)

- errare humanum est (det er menneskeligt at fejle)

- non oportet vivere, ut edas...

(man bør ikke leve for at spise)

- constat terram circa solem versari

(det er en kendsgerning, at jorden drejer rundt om solen)

O

Objekt

- Cicero orationes scripsit (Cicero skrev taler)

- mihi adsunt testes (mig bistår vidner)

- beneficiorum amicorum memini

(jeg husker vennetjenesten)

- animus meminit praeteritorum temporum

(sjælen husker fortiden)

- hostes Romae potiti sunt (fjenderne tog magten i Rom)

- multi lenitate amicorum abutuntur

(mange mennesker misbruger vennernes mildhed)

- hostes urbe potiti sunt (fjenderne tog magten i Rom)

DO

Direkte Objekt

- Cicero Terentiae uxori epistulas multas scripsit (Cicero sendte mange breve til sin kone Terentia)

IO

Indirekte

Objekt

- Cicero Terentiae uxori epistulas multas scripsit (Cicero sendte mange breve til sin kone Terentia)

A

Adverbial

- docendo discimus

(vi lærer ved at undervise)

- Domitius naufragio periit

(Domitius døde pga. skibbruddet)

- servus metu poenae aufugit

(slaven flygtede af frygt for straf)

PS

Prædikativ til

subjekt

- sapientes beati sunt (de vise er lykkelige)

- filius Ciceronis appellatur Quintus

(Ciceros søn hedder Quintus)

- Cicero orator clarissimus Romanus fuit

(Cicero var romernes berømteste taler

PO

prædikativ til

objekt

- Cicero filium suum appellavit Quintum

(Cicero kaldte sin søn Quintus)

FP

frit prædikativ

- properans veni (jeg kom ilende)

- non omnia possumus omnes (vi kan ikke alle det hele)

- Plato scribens mortuus est

(Platon døde skrivende/mens han skrev)

- Sol oriens et occidens diem noctemque conficit

(solen sætter en grænse for dag og nat ved at stå op og gå ned)



A.2.2. Junktorer


KON

Konjunktion,

sideordning

- Petrus Paulusque (Peter og Paul)

- ave atque vale (goddag og farvel)

- mater et liberi (mor og børn)

- pater filiusve (far eller søn)

- aut nunc aut nunquam (nu eller aldrig)

- homo proponit sed deus disponit

(mennesket lægger planer, men Gud bestemmer)

SUB

Subjunktion,

underordning

- scripta veterum legimus, ut ex eis discamus

(vi læser de gamles skrifter for at lære af dem)

- cum tacent, clamant

(når de tier, samtykker de)

causam investigato, si poteris

(find motivet, hvis du kan)

- non oportet vivere ut edas

(man bør ikke leve for at spise)

- quot homines, tot sententiae

(lige så mange meninger som (der er) mennesker)

- est tanta in te auctoritate, quanta debet (du har så megen autoritet, som det er nødvendigt)

REL/S

Relativ som

subjekt

- vir qui carmina scribit

(en mand, som skriver digte)

REL/O

Relativ som

objekt

- poeta quem omnes cognoverunt

(en digter, som alle kender)

REL/A

Relativ som

adverbial

- tibiae, quibus Apollo cecinit

(den fløjte, som Apollon spillede på)

REL/ATT

Relativ som attribut

- poeta, cuius carmina lego

(en digter, hvis digte jeg læser)